Når maskerne falder.

Jeg har et skab med masker,

jeg jævnligt tager på

En er glad, en anden trist

en tredje kold og rå

 

Jeg har én til hver lejlighed,

hver samtale jeg fører,

når jeg leger maskeleg

kan ingenting mig røre

 

Men ind imellem sker det,

at venner, der er nære

trænger ind bag maskerne,

der langsomt krakelerer

 

Så ser de, hvem jeg virkelig er,

og gang på gang jeg lærer,

at når maskerne er væk

så elsker de mig mere.

Ha sindsro til at acceptere de ting vi ikke kan ændre,

mod til at ændre de ting vi kan og visdom til at se forskellen.